ALKOHOLISME (Fakta om alkohol: Klik her)
Sådan bliver man afhængig af alkohol
Hvis man drikker meget alkohol i lang tid, udvikler man varige skader i hjernen. Skaderne bevirker at man efterhånden ikke er i stand til at kontrollere sit alkoholmisbrug. Man får kontroltab, som viser sig ved at man fortsætter med at drikke alkohol, når man først har drukket nogle få genstande. Også selv om man på forhånd havde besluttet sig for kun at drikke en genstand eller to.
Ved hjælp af EEG, dvs. måling af hjernens elektricitet i hovedbunden og ved hjælp af PET skanning hvor man måler hjernens blodgennemstrømning, har forskere konstateret at der sker ændringer i hjernen hos alkoholikere.
Hjernen blive hypereksitabel, dvs. overfølsom. Det kan være forklaringen på at man, når man én gang har udviklet et afhængighedssyndrom, må indstille sig på at man meget let igen kommer ud i et misbrug. Også selv om man har holdt pause med at drikke i flere år.
Når man drikker så meget alkohol at man bliver afhængig, sker det gradvist.
Lidt efter lidt ændrer man sit drikkemønster, sine interesser og sin måde at være på.
Alkoholikeren:
- Bliver mere og mere optaget af at drikke
- Drikker mere alkohol end før, og man drikker det hurtigere.
- Drikker alkohol på en stereotyp og unuanceret måde, dvs. at man indfører vaner, hvor man drikker på faste tidspunkter
- Gang på gang drikker mere end man havde tænkt sig, fordi man ikke længere har kontrol over sit forbrug.
- Oftere og oftere får kontroltab, dvs. at man ikke er i stand til at holde op med at drikke igen så snart man har drukket nogle få genstande.
- Får større og større trang til at drikke.
- Skubber andre aktiviteter til side for at drikke
- Går på druk i flere dage uden pauser
- Udvikler tolerans over for alkohol, dvs. at man ikke længere bliver så beruset som tidligere og kan tåle stadigt større mængder, fordi hjernen har vænnet sig til alkoholen. Det kaldes neuroadaptation.
- Får abstinenser når man holder op med at drikke. Abstinenserne viser sig ved at man bliver urolig og rastløs, man ryster over hele kroppen, man sveder, har hjertebanken og får en lille smule feber. Abstinenserne er værst om morgenen, og de forsvinder hvis man begynder at drikke igen.
- Får fysiske sygdomme. Bl.a. får man skrumpelever, betændelse i bugspytkirtelen og nervebetændelse.
- Får stadig flere problemer i forhold til familien, arbejdet og vennerne. Man kommer ud i en social deroute, hvor man mister sit job, bliver skilt og til sidst kun omgås andre alkoholikere.
Sådan stilles diagnosen: Alkoholisme også kaldet "Kemisk afhængighed"
Hvis man drikker mere alkohol end det, Sundhedsstyrelsen anbefaler, men endnu ikke har taget fysisk eller psykisk skade af det, har man et overforbrug. Men man har ikke en psykiatrisk diagnose.
Der er to diagnoser, alt efter hvor alvorligt ens misbrug er. Man kan have et skadeligt forbrug, hvor man har taget fysisk eller psykisk skade af at drikke, men ikke er afhængig. Og man kan have et alkoholafhængighedssyndrom, hvor man har mistet kontrollen over sit drikkeri.
Alkoholafhængigheds syndrom:
For at opfylde kriterierne for at have et alkoholafhængigheds syndrom, skal man have haft tre eller flere af følgende symptomer:
- Kontroltab, dvs. at man ikke kan holde op med at drikke alkohol, når man først er begyndt
- Alkoholhunger, craving, dvs. at man har en voldsom og uimodståelig trang til at drikke alkohol
- Abstinenssymptomer når man holder op med at drikke alkohol, dvs. at man får udtalte symptomer hvor man sveder -især om natten, ryster på hænderne om morgenen -og nogle over hele kroppen, føler indre uro, irritation og får kortere lunde, har forhøjet puls og let feber
- Man fortsætter med at drikke på trods af at man godt ved at det går ud over helbredet
- Tolerans, dvs. at man skal drikke mere og mere alkohol for at få den samme virkning af alkoholen
- Alkoholen dominerer tilværelsen, dvs. at man på grund af drikkeriet får stadig sværere ved at overholde sine forpligtelser overfor sigselv, familie, venner og arbejde.
Sundhedsstyrrelsen vurderer, at op mod 200.000 danskere har brug for alkoholbehandling.
Blandt de 860.000 danskere, der drikker over de anbefalede genstandsgrænser, er konsekvenserne splittede familier, sygdom og hospitalsindlæggelser.
Hvert år oplever 60.000 børn, at en forælder indlægges på grund af alkoholmisbrug, mens antallet af børn med alkoholmisbrug i hjemmet vurderes at være oppe over 200.000.
Mindst 3.000 danskere dør hvert år som direkte eller indirekte følge af alkohol. Det svarer til, at 62 dør af alkohol hver uge.
Antallet af alkoholrelaterede dødsfald er mere end tredoblet i de seneste tre årtier.
Drikker du, eller en du kender, for meget ? Ring på 5252 6262, og aftal en uforpligtende og fortrolig udredningssamtale.
Vi tilbyder både individuelle og gruppeforløb -helt efter dit behov og ønsker.
Medlem af www.dcaa.dk |
